18. januar 2008
Bornholmerne købte billige flybilletter på rekordtid, skriver DR
P4 Bornholm.
Flyselskabet DAT lancerede sidste søndag et specielt tilbud,
hvor man kunne købe en enkeltbillet mellem Bornholm og København
for 195 kroner.
- Og det lykkedes i sandhed at få vækket bornholmerne fra
vinterhiet, skriver DATs direktør, Jesper Rungholm i en
pressemeddelelse.
Der var sat 1000 billetter til salg efter først-til-mølle
princippet, men på grund af en fejl var der ikke sat en stop
mekanisme ind. Så fredag morgen var der solgt 1427
tilbudsbilletter, før tilbudssalget blev lukket.
- Jeg havde ret i at det var på tide med lidt røre i andedammen
igen, siger Jesper Rungholm.
DAT vil lancere et lignende tilbud, når sommerprogrammet
præsenteres først i februar.
Publiceret d. 23. marts 2010