3. januar 2007
Baltic Air Service skal i fremtiden flyve aviser og blade til
øen. Selskabet har vundet licitationen fra Bladkompagniet, og de
daglige flyvninger er begyndt. Med tiden kan almindelige passagerer
på ruten komme på tale beretter TV 2 Bornholm.
Se TV indslag her.
Baltic Air Service vil i fremtiden gerne transportere
passagerer.
For fremtiden lander et fly fra Baltic Air Service i hver morgen
klokken 06.00 i Bornholms Lufthavn. Selskabet har vundet over
blandt andre PostDanmark i en budrunde på transporten.
- Vi transporterer 1,4 ton aviser og blade herover men har
pladsen ledig på vejen hjem, fortæller Technical director Sven
Bremer fra Baltic Air Service.
Selskabet vil i første omgang transportere gods frem og tilbage
mellem Bornholm og Roskilde, men med tiden kan også
passagertransport komme på tale.
- Vi vil gerne flyve med passagerer i nærmeste fremtid, og det
er ikke utænkeligt, at forbindelsen bliver til Roskilde, siger Sven
Bremer.
Publiceret d. 26. marts 2010