4. juli 2007
I morgen bliver det muligt for første gang at flyve direkte til
Norge fra Bornholm.
I morgen kl 12:25 ankommer Widerøe Flyselskab med deres første fly
fra Norge - og flyver igen kl. 13:00, oplyser Bornholms
Lufthavn.
Flyet er af typen Dash 8/300 med plads til 50 passagerer. Flyet
er næsten fuldt hvilket er særdeles positivt, da det er første
flyvning. Vi har hørt i "øresneglen" at Widerøe overvejer at sætte
en større version ind, oplyser lufthavnschef Peter Hviid. Til TV 2
Bornholm.
Ved ankomsten spiller Burgundia Jazzband og passagererne vil
blive modtaget med den røde løber, roser, og et lille show med East
Coast Cheerleaders.
Widerøe flyver denne sommer kun i juli måned, men torsdage og
søndage. Det var samme måde de startede på da de lavede ruten
mellem Oslo og Gotland, og den er stadig i fuld gang og udvidet i
forhold til starten.
Det norske luftselskab har indgået en 3 årig aftale med
Bornholms Lufthavn.
Publiceret d. 24. marts 2010