24. marts 2006
DAT vurderer, at flypriserne vil stige det næste halve år,
selvom flyselskabet netop har vundet kommunens udbud på
tjenesterejser skriver TV2 Bornholm.
Bornholmerne kan sandsynligvis med sindsro se frem til, at der de
næste fire år findes to flyselskaber på øen. DAT har nemlig vundet
regionskommunens udbud på tjenesterejser.
Det er dog en behersket DAT direktør Jesper Rungholm, som TV
2/Bornholm talte med her til formiddag. Han betegner
tjenesterejserne som et "okay tilskud" til DATs indtjening - men
understreger, at det kun lige dækker 10 procent af DATS samlede
omsætning.
Tjenesterejserne lå sidste år på godt fem millioner kroner - men
bliver en væsentlig mindre udgift for regionskommunen de næste fire
år. Dels fordi billetterne er blevet billigere, og fordi
strukturreformen gør, at der kommer færre rejser.
Hverken Regionskommunen eller DAT vil oplyse, hvor stort beløbet
præcist er - og vil heller ikke oplyse hvor meget, der er blevet
budt.
Jesper Rungholm har med kontrakten nærmest bundet sig til
Bornholm de næste fire år - men han kan ikke love lige så billige
billetter til bornholmerne som hidtil.
Med andre ord, så regner DAT med, at priserne det næste halve år
kommer til at stige, og at en returbillet vil ligge omkring 700
kroner.
Publiceret d. 26. marts 2010