23. marts 2006
DAT skal transportere politikere og embedsmænd til og fra
Bornholm skriver TV2 Bornholm.
Det blev DAT (Danish Air Transport), der vandt regionskommunens
udbud af tjenesterejser.

DAT kom således med det økonomisk mest fordelagtige bud i
overensstemmelse de kriterier, som var fastsat i
udbudsmaterialet.
Der er tale om en millionbesparelse for regionskommunen over en
fireårig kontraktperiode fra den 1. april 2006 til den 31. marts
2010, skriver Regionskommunen i en pressemeddelelse.
Borgmester Bjarne Kristiansen (I) er tilfreds med resultatet af
udbudsforretningen:
- Jeg synes, vi har fået en rigtig god løsning på
regionskommunens flytransport til og fra øen. Kontrakten med DAT
betyder først og fremmest, at vi sparer mange penge. Men herudover
ser jeg også spredningen af regionskommunens engagement hos
henholdsvis DAT og Cimber som særdeles positiv, siger han og
fortsætter:
- Det sikrer nemlig en sund konkurrence omkring den bornholmske
lufttrafik. Cimber er tidligere blevet valgt til at varetage
regionskommunens patientrejser og DAT skal nu de næste fire år stå
for tjenesterejserne. Det skaber øget tilgængelighed og billigere
flypriser, og det vil også være til stor gavn for det bornholmske
samfund i almindelighed, bebuder Bjarne Kristiansen.
Klik her for TV2 indslag...
Publiceret d. 26. marts 2010