11. december 2006
Bornholmerne får rig mulighed for at boltre sig i sydens sol og
sommer i 2007. Der kommer direkte fly til Mallorca og Grækenland.
skriver TV 2 Bornholm.

Sådan så det ud, da Nazar fløj
med chartergæster direkte fra Bornholm første gang i 2005. Det var
før krisen med Muhammedtegningerne. Derefter dalede interessen for
Tyrkiet betydeligt. Nu vil andre charterselskaber forsøge sig med
direkte fly fra Bornholm.
Middelhavsøerne Mallorca, Kreta og Rhodos rykker tættere på
Bornholm.
Det er nemlig disse tre øer, som bornholmerne til sommer får
mulighed for at besøge direkte med fly fra Bornholms Lufthavn.
Nu vil rejsearrangørerne Spies og Tjæreborg også forsøge sig med
direkte fly fra Bornholm:
- Ikke alene tager turen til hovedstaden længere tid end
flyrejsen til de tre Middelhavsøer, men de rejselystne øboere
sparer også penge på at kunne flyve direkte. Desværre er der ikke
bornholmere nok til, at vi dagligt kan flyve fra øen. Gjorde vi
det, ville vi tømme øen for beboere på 50 dage, men vi flyver så
mange gange, at op mod 1000 bornholmere kan komme på ferie sydpå,
siger salgsdirektør i Spies, Jan Vendelbo.
Det første Airbus 321-fly fra MyTravel Airways letter fra
Bornholms Lufthavn med kurs mod Mallorca den 27. april med 211
gæster.
Publiceret d. 26. marts 2010