2. oktober 2008
Cimber Air tilføjer muligvis endnu en flyafgang mellem København
og Bornholm, men det sker tidligst fra foråret, skriver TV 2
Bornholm.
Cimber Air overvejer for tiden om selskabet skal øge deres antal
af flyafgange til og fra Bornholm. I dag er der 6 daglige
dobbeltture på alle hverdage. Og det stiger måske til foråret.
Til april får Cimber Air nemlig en af deres store ATR 72 hjem
efter 2 års udlejning.
- Vi har kig på, at den skal ind og flyve på flere forskellige
af vores indenrigsruter, herunder Bornholm, siger Bjarne Rasmussen,
der er salgs- og marketingchef hos Cimber Air.
Han tilføjer, at flyet ikke skal erstatte nogle af de nuværende
fly, men at indenrigsflåden reelt bliver forøget med et fly.
Publiceret d. 23. marts 2010