9. september 2008
Færre turister har besøgt Bornholm i år. Både Bornholmstrafikken
og lufthavnen har haft tilbagegang i forhold til de sidste to år
meddeler TV 2 Bornholm. Se TV indslag ved at klikke her.

Sommersæsonen lakker mod enden, og selvom de endelige tal ikke
er klar endnu, vurderer både Bornholmstrafikkens trafikchef og
lufthavnschefen, at der har været færre turister med færge og fly
denne sommer i forhold til de sidste to.
- Vi har haft en lille tilbagegang i år, siger Kim Sørensen fra
Bornholmstrafikken.
- Det er gået godt på udland og billundsruten, men det ser skidt
ud med københavnsruten, der siden foråret har lidt et tab på ti
procent, lyder det fra lyfthavnschef, Peter Hviid.
Christiansøfarten oplyser, at de har haft 25.000 rejsende på
ruten mellem Allinge og Simrishamn og over 10.000 rejste videre til
København. Det er en fremgang på 25%.
- Vores gode tilbud har givet succes, så det er over al
forventning, siger Peter Stange fra Christiansøfarten.
Publiceret d. 23. marts 2010