27. juli 2006
Bornholms Tidende skriver tirsdag at en af deltagerne
i et faldskærmsstævne i Bornholms Lufthavn kom til skade, da han
landede hårdt efter et spring.
Formanden for Dansk Faldskærms Union, Niels-Christian Levin Hansen,
deltager selv i stævnet, og han fortæller, at man umiddelbart kunne
se, at springeren havde brækket foden og slået ryggen.
Da den heldige springer blev scannet på Bornholms
Centralsygehus, viste det sig, at der var brækket noget i ryggen,
men der er ikke revet noget over, og han har fuld førlighed. Han
ligger i stræk og skal efter alt at dømme gå med en form for
rygstøtte i den nærmeste fremtid.
Springeren kommer fra Nordsjællands Faldskærms Klub ved
Frederikssund, og han skulle efter sigende være ved godt mod.
Niels-Christian Levin Hansen fortæller i hvert fald, at den
tilskadekomne springer allerde er begyndt at spørge, hvornår han
kan komme til at springe faldskærm igen.
Stævnet er arrangeret af Skydive Bornholm.
Publiceret d. 26. marts 2010