17. oktober 2007
Et stigende antal danskere ser det ikke længere som umuligt at
arbejde i København og bo i en anden del af landet. Ifølge
flyselskabet Cimber Air flyver knap 300 bornholmere til og fra
arbejde i København hver dag. Det skriver gratisavisen Urban og
Take Off.

Og i Århus er de pendlende kunder blevet så mange, at SAS, fra
mandag 29. oktober, opprioriterer indenrigsruten mellem København
og Århus.
Antallet af sæder øges på hverdage med 25 procent, og det
betyder, at der dagligt vil være næsten 1700 sæder på SAS'
København-Århus rute, mod i dag 1300 sæder.
Men det er ikke kun SAS, som oplever flere pendlere mellem Århus
og København. Ifølge Per Vasegaard Hansen, formand for
pendlerklubben SK-AAR, for danskere som flyver mellem Århus og
København, er det blevet klart sværere for klubbens 40 medlemmer at
komme med på de populære afgange, hvis de er sent ude med at booke
billetter
Publiceret d. 24. marts 2010