30. december 2006
Et forslag fra Sundhedsstyrelsen risikerer at tage brødet ud af
munden på Cimber Air meddeler DR Bornholm.

Sundhedsstyrelsen foreslår, at Bornholm får et fly til at
transportere akutte patienter til København - i stedet for
forsvarets redningshelikopter, som i dag løser den opgave.
For at udnytte flyet mest muligt, så går forslaget på, at flyet
- udover de akutte patienter - også skal transportere alle de
øvrige patienter til behandling og kontrol i København:
- Her skal man være opmærksom på, at det vil ramme Cimber Air,
som i dag flyver med patienterne, siger flere kilder tæt på
arbejdet i Sundhedsstyrelsen.
Cimber har en kontrakt, der løber i tre år. Omkring 50 patienter
skal hver dag til København i forbindelse med behandling og
kontrol.
Forslaget fra Sundhedsstyrelsen er sendt i høring. Cimber Air
har ikke ønsket at kommentere sagen på nuværende tidspunkt.
Publiceret d. 26. marts 2010