4. november 2009
De bebudede billetter, hvor man kan tage færge én vej og fly den
anden er nu klar. Både Wings of Bornholm og Bornholmstrafikken
venter sig meget af samarbejdet skriver TV 2 Bornholm.

Bornholmstrafikken og Wings of Bornholm er nu endelig klar med
den planlagte kombibillet, hvor man kan flyve ud og sejle hjem -
eller omvendt.
- Vi forventer os meget af det nye koncept. Det giver vores
rejsende langt mere fleksibilitet, fordi der er flere afgange at
vælge imellem, når man både kan sejle og flyve på samme billet,
siger Henrik Dich, der er Direktør for Wings of Bornholm.
Administrerende direktør i Bornholmstrafikken Mads Kofod ser
også flere fordele for kunderne:
- Kombi-billetterne giver mulighed for flere oplevelser. Det er
hurtigt at tage flyveren. Man er knap nået i luften, før man lander
igen. Samtidig synes mange, at det er hyggeligt at sejle med
færgen. Man får et pusterum, hvor man kan sidde og nyde en kop
kaffe, mens man kigger på skibene, der sejler forbi. Med de her
billetter giver vi vores kunder det bedste af to verdener samlet i
én tur, siger han.
Publiceret d. 23. marts 2010