29. januar 2007
Direkte ture til Hamburg er en realitet den 5. maj, men det
bliver noget dyrere at flyve fra Bornholm - end den anden vej
skriver TV 2 Bornholm.

Lufthansa starter deres "Bornholm/Hamburg-rute" den 5. maj og
flyver til den 29. september, og det er selvfølgelig en spændt
lufthavnschef, som glæder sig til at introducere ruten til
foråret:
- Vi havde Lufthansa på besøg et par dage i sidste uge, og de
var meget tilfredse. De var på besøg for at få en teknisk
gennemgang af lufthavnen, fortæller Peter Hviid.
Lige nu ser det dog ud til, at det bliver temmelig dyrere at
bestille en returbillet fra Bornholm end fra Hamburg, faktisk
adskillige tusind kroner dyrere - med andre ord, så bliver det
dyrere for bornholmerne at rejse til Tyskland end omvendt.
- Vi har gjort Lufthansa opmærksomme på problemet, og vi
arbejder på at få priserne ned, siger Peter Hviid.
Publiceret d. 24. marts 2010