5. juni 2007
Med åbningen af Lufthansaruten fra Hamborg i lørdags er det nu
muligt for hele verden også at komme til Bornholm via Lufthansas
store rutenet.
Lufthansas verdensomspændende rutenet vokser også i 2007 og
kommer med sommerfart-planen for første gang til at omfatte 192
destinationer i 78 lande. Den udbudte kapacitet for hele rutenettet
2007 stiger med 4 procent i forhold til samme periode sidste
år.
Havnebyen Busan i Sydkorea bliver ny destination i Lufthansas
oversøiske rutenet. I Europa kan passagerne til sommer flyve til
Tirana og Valencia. Andre nye europæiske destinationer er Bastia på
Korsika, Balaton i Ungarn og Østersøens perle Bornholm. "Lufthansa
har aldrig før tilbudt sine kunder et så stort udbud af
forbindelser og destinationer. Bornholm er kommet tilbage i
Lufthansas rutenet, hvilket vi ikke er så lidt stolte af her i
Danmark. Vi glæder os over at være med til at gøre rejsen mellem
Tyskland og Bornholm nem og bekvem for alle de tyske turister, som
hvert år besøger vor dejlige ø", siger John Nielsen, Country
Manager i Danmark. Og han fortsætter: "Med disse nye forbindelser
og yderligere frekvenser på vores hoveddesti-nationer kommer vore
kunder hurtigere til deres rejsemål og har et bredere udvalg af
forbin-delser."
Den nye fartplan er gældende fra sommertidens start søndag den
25. Den trykte, gule udgave af Lufthansas fartplan udkommer i et
oplag på over en million og bliver udgivet på forskellige
sprog).
Publiceret d. 24. marts 2010