Større fly giver flere passagerer
 
 
6. marts 2009

Ifølge Take Off - Weekly er Cimber Sterling uenig med Bornholms Lufthavn i, at større fly ikke er nok til at øge passagertallet.

Fly i luften


I går refererede Take Off chefen for Bornholms Lufthavn, Peter Hviid, som ikke tror at det er nok, at Cimber Sterling fra sidst i maj til sidst i august indsætter en Boeing 737 på nogle afgange til København.

"Vi er ikke enige i Peter Hviids konklusion, at vores Boeing-tiltag ikke er nok til at vende passagerudviklingen - men at der skal være flere frekvenser," siger Bjarne Rasmussen, salgs- og marketingsdirektør i Cimber Sterling til Take Off.

Han henviser til Cimber Sterlings betjening på Danmarks største indenrigsrute, København-Aalborg med over 800.000 passagerer om året.

Her har Cimber Sterling øget sit passagertal næsten 50 % ved siden sidst i januar at flyve med de større Boeing 737'ere. Selskabet har ikke indsat flere afgange, men altså udbudt flere sæder på ruten.

"Sammenlignes februar i fjor med februar i år, har der været en passagernedgang på 6,5 % målt på alle flyselskaber (også Norwegian og SAS flyver på ruten, red) - men vi har haft en stigning på 50 % i forhold til februar sidste år," siger Bjarne Rasmussen.

Cimber udbød i februar sidste år 241 flyvninger mellem København og Aalborg og solgte de 7.179. I februar i år havde Cimber Sterling 204 flyvning og solgte 10.680.

"Vi havde altså i februar i år 37 færre flyvninger end i februar sidste år - men trods dette har vi en passagerfremgang på 50 %. Dette kan 100 % henføres til, at vi siden 26. januar i år har haft Boeing-fly på morgen og aftenafgange og dermed stor volumen på de rigtige tidspunkter," siger Bjarne Rasmussen og tilføjer:

"Dette understøtter, hvad vi tidligere har udtalt omkring konkurrence og priser i relation til Wings of Europe (det svenske selskab som overvejer en rute fra Bornholm til København, red). På samme måde som konkurrence ikke isoleret set sikrer lavere priser, men kun den samlede volumen, gør antallet af frekvenser det ikke alene, tværtimod. Frekvens har ingen betydning, hvis der ikke er tilstrækkelig volumen på de rigtige tidspunkter."

Publiceret d. 23. marts 2010
 
 
 
Ons. 23.5.2012
 
 
Ud:
Hjem:
 

   
 
DAT er klar til kamp for indenrigsruter

DAT vil ikke give sig uden kamp, hvis andre aktører melder sig på ruten mellem Bornholm og København.

22. maj 2012

Datingmøde for luffarten skal give nye ruter

Lufthavnschef Stephan Jensen fra Bornholm er til datingmøde for luftfarten for at trække nye ruter til øen.

21. maj 2012

Op til 5 daglige afgange med DAT

Fra 21. maj starter DAT med at flyve op til 5 daglige afgange.

9. maj 2012

 
 
 
  Øvrige nyheder
 
Bornholms Lufthavn - Søndre Landevej 2 - DK-3700 Rønne - Tlf.: +45 56 95 26 26 - CVR. nr. 55569517
Copyright © Bornholms Lufthavn 2012 All rights reserved - Webdesign & webmaster: mediaXplore
Gå til forsiden Certifikat