29. maj 2009
Bornholmske Henrik Dich bliver direktør for Wings of Bornholm,
det nye bornholmske lavprisluftfartselskab. Wings of Bornholm, der
går i luften d. 23. august, er et selskab, som driver virksomhed
med base på Bornholms lufthavn, skriver Wings of Bornholm i en
pressemeddelelse.

- Jeg ser frem til at starte som direktør for Wings
of Bornholm. Wings of Bornholm bliver en vigtig spiller for det
Bornholmske trafikudbud, og jeg ser frem til at vores services kan
være med til at udvikle mulighederne for Bornholm, siger
Henrik.
Henrik kommer fra en stilling i TeliaSonera, hvor han i en del
år har været en meget succesrig key account manager.
- Henrik forbinder en solid salgsbaggrund med en proaktiv og
inspirerende holdning og har de helt rigtige ideer for udviklingen
af Wings of Bornholm. Jeg er overbevist om, at Henrik er den rette
person til at føre Wings of Bornholm ind i en succesrig fremtid,
siger Brian Lambrecht, Koncernpersonalchef for A. Espersen A/S, en
af medejerne i Wings of Bornholm.
- Min salgserfaring vil sammenholdt med mine mange år som
pendler, forhåbentlig være med til at få skabe nye muligheder for
at tilfredsstille kundernes behov om billigere, bedre og flere
flyafgange, afslutter Henrik.
Indtil nu har Daniel Långsten fra Wings of Europe været
ansvarlig for kundekontakter og etableringen, og han overlader
roret til Henrik per 1. juli.
Wings of Bornholm har desuden ansat fem kompetente og ambitiøse
medarbejdere som kabine- og lufthavnspersonale, samt indgået en
aftale med det svenske flyselskab Avitrans om selve
flytransporten.
Publiceret d. 23. marts 2010