Der arbejdes både i EU og i Danmark på forbedringer af
rettigheder og vilkår for flypassagerer med reduceret mobilitet. I
EU er der således vedtaget en forordning, som trådte i kraft
den 26. juli 2008.
Før har det været flyselskabernes ansvar at hjælpe deres
handicappede passagerer, men nu er det lufthavnens ansvar.
Uanset hvilket flyselskab du rejser med, har du mulighed
for at benytte serviceordningen for rejsende med et handicap.
Hvis du har behov for assistance i lufthavnen eller om bord på
flyet, skal du gøre opmærksom på dette, allerede ved bestilling af
rejsen. Det gælder for eksempel hvis du:
- Har behov for hjælp til at komme til og fra flyet
- Har behov for hjælp til at komme om bord
- Benytter kørestol og den er elektrisk eller
sammenklappelig
- Har behov for at medbringe en iltflaske i flyet
- Medbringer førerhund
- Har nedsat syn eller hørelse
- Lider af en eller anden form for fødevareallergi
Bestilling:
For at kunne give dig en hurtig service anbefaler vi dig at
bestille serviceordningen gerne syv dage i forvejen og senest 48
timer før afrejsetidspunktet.
Hvis du ikke har bestilt serviceordningen sammen med flybilletten,
kan du skrive en
e-mail til Bornholms Lufthavn eller kontakte vagthavende
på tlf. 56 93 02 12.
Se også
information for rejsende med et handicap i Københavns
Lufthavne
Pickup Points:

Terminalbygningen:
