Bornholm er et levende samfund med godt 43.000 indbyggere.
Hovederhvervene er landbrug, fiskeri og turisme.
For turisten byder Bornholm på næsten alt, hvad hjertet kan
begære. Ønsker man ro, er der god plads i Bornholms storslåede
natur. Er man mere til fart og fest, er der gode muligheder i
byerne, som om sommeren er præget af en næsten sydlandsk
stemning.
Det er let at komme rundt på Bornholm, hvad enten man vil køre i
bil eller nyde den storslåede natur på cykel eller til fods. I
løbet af de sidste år er der anlagt mere end 200 km cykelstier,
bl.a. på de gamle jernbanestrækninger, som gennemskærer øens mest
naturskønne områder. For den, der ønsker at opleve Bornholm til
fods, er det en oplagt mulighed at bruge kyststien, der går hele
vejen rundt om øen.
Nærmeste helårsåbne hotel er Radisson SAS Fredensborg Hotel, der
ligger 3.2 km fra Bornholms Lufthavn. I centrum af
Rønne, 6 km. fra lufthavnen, ligger en del
andre hoteller.
For information om oplevelser og overnatning på Bornholm,
se:
Bornholm.info
- Portal om Bornholm
Destinationen
eXploreBornholm
- Alt til din ferie på Bornholm
